abandonnering

Dansk

Orddeling

a•ban•don•ne•ring

Substantiv

abandonnering fælleskøn

1. Når man abandonnerer; opgivelse

Eksempler

1. Jeg blev tvunget til en abandonnering.

Etymologi

abandonner +‎ -ing

Bøjning

    Bøjning af „abandonnering“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abandonnering	abandonneringen	abandonneringer	abandonneringerne
genitiv	abandonnerings	abandonneringens	abandonneringers	abandonneringernes

Synonymer

• opgivelse
• forsagelse
• forladelse

Beslægtede ord og fraser

• abandonnere

Kilder

• "abandonnering" i Den Danske Ordbog
• "abandonnering" i Retskrivningsordbogen