Wochentag

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Woche (uge) +‎ Tag (dag)[1]

Udtale

Substantiv

Wochentag hankøn

  1. (tid) en ugedag der ikke er søndag, dvs. enten mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag eller lørdag

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Wochentag die Wochentage
Genitiv des Wochentag(e)s der Wochentage
Dativ dem Wochentag(e) den Wochentagen
Akkusativ den Wochentag die Wochentage

Kilder

  1. Wochentag“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache