Weberknecht

Tysk

Etymologi

Weber (“væver”) +‎ Knecht (“tjener”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈveːbɐknɛçt/

Substantiv

Weberknecht hankøn

1. (spindler) mejer‎

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Weberknecht	die Weberknechte
Genitiv	des Weberknecht(e)s	der Weberknechte
Dativ	dem Weberknecht(e)	den Weberknechten
Akkusativ	den Weberknecht	die Weberknechte