Wanderin

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Wanderer +‎ -in[1]

Udtale

Substantiv

Wanderin hunkøn

  1. vandrer (kvindelig person)

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Wanderin die Wanderinnen
Genitiv der Wanderin der Wanderinnen
Dativ der Wanderin den Wanderinnen
Akkusativ die Wanderin die Wanderinnen

Kilder

  1. Wanderin“ i canoo.net