Turteltaube

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

turteln +‎ Taube

Udtale

Substantiv

Turteltaube hunkøn

  1. (fugl) turteldue
  2. (kun i flertal) forelsket par; turtelduer

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Turteltaube die Turteltauben
Genitiv der Turteltaube der Turteltauben
Dativ der Turteltaube den Turteltauben
Akkusativ die Turteltaube die Turteltauben

Kilder

  • Turteltaube“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache