Taupunkt

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

tauen (at tø) +‎ Punkt (punkt)

Udtale

Substantiv

Taupunkt hankøn

  1. (fysik) dugpunkt

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Taupunkt die Taupunkte
Genitiv des Taupunkt(e)s der Taupunkte
Dativ dem Taupunkt(e) den Taupunkten
Akkusativ den Taupunkt die Taupunkte

Kilder

  • Taupunkt“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache