Suffix

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin suffīxum.[1]

Udtale

Substantiv

Suffix intetkøn

  1. (grammatik) suffiks

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Suffix die Suffixe
Genitiv des Suffixes der Suffixe
Dativ dem Suffix(e) den Suffixen
Akkusativ das Suffix die Suffixe

Antonymer

Kilder

  1. Suffix“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache