Spring til indhold

Speichel

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk speihhil(l)a.[1]

Udtale

Substantiv

Speichel hankøn

  1. (fysiologi) spyt

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Speichel
Genitiv des Speichels
Dativ dem Speichel
Akkusativ den Speichel

Kilder

  1. Speichel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache