nabo

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk nábúi (“‘nabo’”), fra ná- (“‘nær’”) og búi (“‘beboer’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /naːbo/, [ˈnæːb̥o]

Substantiv

nabo fælleskøn

1. Person der bor i lejlighed eller hus, der ligger ved siden af ens egen.

Bøjning

    Bøjning af „nabo“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	nabo	naboen	naboer	naboerne
genitiv	nabos	naboens	naboers	naboernes

Oversættelser

    person der bor ved siden af en

Engelsk: neighbour  (en) Finsk: naapuri  (fi)

| width=1% | |bgcolor="#FFFFE0" valign=top width=48%|

• Kinesisk: 邻居  ^(zh) (línjū)

|}