Spring til indhold

Sessel

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk seʒʒal.[1]

Udtale

Substantiv

Sessel hankøn

  1. (møbel) lænestol

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Sessel die Sessel
Genitiv des Sessels der Sessel
Dativ dem Sessel den Sesseln
Akkusativ den Sessel die Sessel

Kilder

  1. Sessel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache