Schnabel

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Substantiv

Schnabel hankøn

  1. næb
  2. (uformelt) mund
  3. bovspryd
  4. rørformet udmunding på en kande, tud
  5. (musik) mundstykke til blæseinstrumenter

Beslægtede ord og fraser