Schlitten

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk slito.[1]

Udtale

Substantiv

Schlitten hankøn

  1. kælk
  2. (køretøj) slæde
  3. (teknik) slæde

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Schlitten die Schlitten
Genitiv des Schlittens der Schlitten
Dativ dem Schlitten den Schlitten
Akkusativ den Schlitten die Schlitten

Kilder

  1. Schlitten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache