Schleim

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk slīm.[1]

Udtale

Substantiv

Schleim hankøn

  1. (biologi) slim

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Schleim die Schleime
Genitiv des Schleim(e)s der Schleime
Dativ dem Schleim(e) den Schleimen
Akkusativ den Schleim die Schleime

Kilder

  1. Schleim“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache