Schinken

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk skinco.[1]

Udtale

Substantiv

Schinken hankøn

  1. (mad) skinke

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Schinken die Schinken
Genitiv des Schinkens der Schinken
Dativ dem Schinken den Schinken
Akkusativ den Schinken die Schinken

Kilder

  1. Schinken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache