Rosmarin

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin rōsmarīnus.[1]

Udtale

Substantiv

Rosmarin hankøn

  1. (krydderi) rosmarin

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Rosmarin
Genitiv des Rosmarins
Dativ dem Rosmarin
Akkusativ den Rosmarin

Kilder

  1. Rosmarin“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache