Ritter

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelnederlandsk ritter.[1]

Udtale

Substantiv

Ritter hankøn

  1. ridder

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Ritter die Ritter
Genitiv des Ritters der Ritter
Dativ dem Ritter den Rittern
Akkusativ den Ritter die Ritter

Kilder

  1. Ritter“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache