Richter

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

richten +‎ -er[1]

Udtale

Substantiv

Richter hankøn

  1. (jura) dommer

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Richter die Richter
Genitiv des Richters der Richter
Dativ dem Richter den Richtern
Akkusativ den Richter die Richter

Kilder

  1. Richter“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache