Rübe

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk ruoba.[1]

Udtale

Substantiv

Rübe hunkøn

  1. (plante) roe
  2. (uhøjtideligt) hoved

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Rübe die Rüben
Genitiv der Rübe der Rüben
Dativ der Rübe den Rüben
Akkusativ die Rübe die Rüben

Kilder

  1. Rübe“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache