Spring til indhold

Onkologin

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Onkologe +‎ -in[1]

Udtale

  • IPA:  /ɔŋkoˈlo:gɪn/

Substantiv

Onkologin hunkøn

  1. (profession) onkolog (kvindelig person)

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Onkologin die Onkologinnen
Genitiv der Onkologin der Onkologinnen
Dativ der Onkologin den Onkologinnen
Akkusativ die Onkologin die Onkologinnen

Kilder

  1. Onkologin“ i canoo.net