Mut

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning
Se også mut

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk muot.[1]

Udtale

Substantiv

Mut hankøn

  1. mod

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Mut
Genitiv des Mut(e)s
Dativ dem Mut(e)
Akkusativ den Mut

Kilder

  1. Mut“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache