Mund

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk mund.[1]

Udtale

Substantiv

Mund hankøn

  1. (anatomi) mund

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Mund die Münder
Genitiv des Mund(e)s der Münder
Dativ dem Mund(e) den Mündern
Akkusativ den Mund die Münder

Kilder

  1. Mund“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache