Mondschein

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Mond (måne) +‎ Schein (skin)[1]

Udtale

Substantiv

Mondschein hankøn

  1. måneskin

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Mondschein
Genitiv des Mondschein(e)s
Dativ dem Mondschein(e)
Akkusativ den Mondschein

Kilder

  1. Mondschein“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache