Merlin

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Udtale

Substantiv

Merlin hankøn

  1. (fugl) dværgfalk

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Merlin die Merline
Genitiv des Merlins der Merline
Dativ dem Merlin den Merlinen
Akkusativ den Merlin die Merline

Synonymer

Kilder

Merlin“ i canoo.net