Kummer

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk kumber, kummer.[1]

Udtale

Substantiv

Kummer hankøn

  1. kummer
    Sie ist einsam und voller Kummer und Sorgen.
    Hun er ensom og fuld af kummer og sorg.

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Kummer
Genitiv des Kummers
Dativ dem Kummer
Akkusativ den Kummer

Kilder

  1. Kummer“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache