Koriander

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldgræsk κορίαννον (koríannon).[1]

Udtale

Substantiv

Koriander hankøn

  1. (krydderi) koriander

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Koriander die Koriander
Genitiv des Korianders der Koriander
Dativ dem Koriander den Koriandern
Akkusativ den Koriander die Koriander

Kilder

  1. Koriander“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache