Spring til indhold

Koriander

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldgræsk κορίαννον (koríannon).[1]

Udtale

Substantiv

Koriander hankøn

  1. (krydderi) koriander

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Korianderdie Koriander
Genitiv des Koriandersder Koriander
Dativ dem Korianderden Koriandern
Akkusativ den Korianderdie Koriander

Kilder

  1. Koriander“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache