Konjunktiv

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin coniūnctīvus.[1]

Udtale

Substantiv

Konjunktiv hankøn

  1. (grammatik) konjunktiv

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Konjunktiv die Konjunkiv
Genitiv des Konjunktivs der Konjunkiv
Dativ dem Konjunktiv den Konjunkivn
Akkusativ den Konjunktiv die Konjunkiv

Synonymer

Kilder

  1. Konjunktiv“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache