Spring til indhold

Konjunktiv

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra latin coniūnctīvus.[1]

Udtale

Substantiv

Konjunktiv hankøn

  1. (grammatik) konjunktiv

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Konjunktiv die Konjunkiv
Genitiv des Konjunktivs der Konjunkiv
Dativ dem Konjunktiv den Konjunkivn
Akkusativ den Konjunktiv die Konjunkiv

Synonymer

Kilder

  1. Konjunktiv“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache