Konjugation

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin coniugātio.[1]

Udtale

Substantiv

Konjugation hunkøn

  1. (grammatik) konjugation

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Konjugation die Konjugationen
Genitiv der Konjugation der Konjugationen
Dativ der Konjugation den Konjugationen
Akkusativ die Konjugation die Konjugationen

Kilder

  1. Konjugation“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache