Konfusion

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra latin cōnfūsio.[1]

Udtale

Substantiv

Konfusion hunkøn

  1. konfusion

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Konfusion die Konfusionen
Genitiv der Konfusion der Konfusionen
Dativ der Konfusion den Konfusionen
Akkusativ die Konfusion die Konfusionen

Kilder

  1. Konfusion“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache