Junggeselle

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

jung +‎ Geselle[1]

Udtale

Substantiv

Junggeselle hankøn

  1. (person) ungkarl

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Junggeselle die Junggesellen
Genitiv des Junggesellen der Junggesellen
Dativ dem Junggesellen den Junggesellen
Akkusativ den Junggesellen die Junggesellen

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. Junggeselle“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache