Hopfen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk hopho.

Udtale

Substantiv

Hopfen hankøn

  1. (plante) humle
  2. (krydderi) humle

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Hofpen die Hopfen
Genitiv des Hofpens der Hopfen
Dativ dem Hofpen den Hopfen
Akkusativ den Hofpen die Hopfen

Kilder

  • Hopfen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache