Frühling

Tysk

Etymologi

Fra tidlig nyhøjtysk früelinc.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ˈfryːlɪŋ/

Substantiv

Frühling hankøn

1. forår

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Frühling	die Frühlinge
Genitiv	des Frühlings	der Frühlinge
Dativ	dem Frühling	den Frühlingen
Akkusativ	den Frühling	die Frühlinge

Synonymer

• Frühjahr, Lenz

Se også

Årstider på tysk
Frühling forår	Sommer sommer	Herbst efterår	Winter vinter