Frühling
Jump to navigation
Jump to search
Indholdsfortegnelse
Tysk
Etymologi
Fra tidlig nyhøjtysk früelinc.[1]
Udtale
Substantiv
Frühling hankøn
Bøjning
| Ental | Flertal | |
|---|---|---|
| Nominativ | der Frühling | die Frühlinge |
| Genitiv | des Frühlings | der Frühlinge |
| Dativ | dem Frühling | den Frühlingen |
| Akkusativ | den Frühling | die Frühlinge |
Synonymer
Se også
| Årstider på tysk | |||
|---|---|---|---|
| Frühling forår |
Sommer sommer |
Herbst efterår |
Winter vinter |
