blind

Dansk

Adjektiv

blind (intetkøn: blindt, bestemt: blinde, komparativ: blindere, superlativ: blindest)

1. at være i en tilstand af ikke at kunne se.

Oversættelser

Engelsk: blind (en) Finsk: sokea (fi) Græsk: τυφλός (el) Islandsk: blindur (is) Kurdisk: kore (ku) Nederlandsk: blind (nl)

Norsk bokmål: blind (nb) Nynorsk: blind (nn) Russisk: слепой (ru) Svensk: blind (sv) Tysk: blind (de)

Kilder

• "blind" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Adjektiv

blind (komparativ blinder, superlativ blindest)

1. blind

Substantiv

blind (flertal blinds)

1. persienne

Verbum

blind

1. blænde

Bøjning

Præsens blinds

Præteritum blinded

Perfektum blinded

Ing-form blinding

Kilder

• „blind“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /blɪnt/

Adjektiv

blind

1. blind

Norsk

Adjektiv

blind

1. blind

Svensk

Adjektiv

blind

1. blind

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk blint.

Udtale

• IPA: (hjælp) /blɪnt/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
blind		blinder		am blindesten

blind

1. blind

   Er ist blind geboren.

   Han var født blind.

Beslægtede ord og fraser

• Blinddarm
• Blindheit

Udtryk

• Ein blindes Huhn findet auch ein Korn. - Blind høne finder også et korn.
• Liebe macht blind. - Kærlighed gør blind.
• Blind auf einem Auge sein. - Være blind på det ene øje.