Band

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk bant.[1]

Udtale

Substantiv

Band

  1. intetkøn bånd
  2. hankøn bind

Bøjning

til at binde noget
Ental Flertal
Nominativ das Band die Bänder
Genitiv des Band(e)s der Bänder
Dativ dem Band(e) den Bändern
Akkusativ das Band die Bänder

Bøjning

bog
Ental Flertal
Nominativ der Band die Bände
Genitiv des Band(e)s der Bände
Dativ dem Band(e) den Bänden
Akkusativ den Band die Bände

Etymologi 2

Fra engelsk band.[2]

Udtale

  • IPA:  /bɛnt/

Substantiv

Band hunkøn

  1. (musik) band

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Band die Bands
Genitiv der Band der Bands
Dativ der Band den Bands
Akkusativ die Band die Bands

Kilder

  1. Band“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache
  2. Band#3“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache