Anrufbeantworter

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Anruf (opkald) +‎ Beantworter (svarer).[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈanruːfbəantvɔrtɐ/
Wikipedia-logo-v2-da.svg
Tysk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

Anrufbeantworter hankøn

  1. (apparat) telefonsvarer

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Anrufbeantworter die Anrufbeantworter
Genitiv des Anrufbeantworters der Anrufbeantworter
Dativ dem Anrufbeantworter den Anrufbeantwortern
Akkusativ den Anrufbeantworter die Anrufbeantworter

Kilder

  1. Anrufbeantworter“ i canoo.net