øreknogle

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

øre +‎ knogle

Substantiv

øreknogle fælleskøn

  1. En knogle, der sidder inde i øret. Dvs. hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Bøjning

Ental ubestemt
en øreknogle
Ental bestemt
øreknoglen
Flertal ubestemt
øreknogler
Flertal bestemt
øreknoglerne

Synonymer

Kilder