ting

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Dansk 1.1 Substantiv 1.1.1 Bøjning 1.1.2 Beslægtede ord og fraser 1.1.3 Oversættelser 1.2 Substantiv 1.2.1 Bøjning 1.2.2 Beslægtede ord og fraser 1.2.3 Oversættelser 2 Norsk 2.1 Substantiv 3 Svensk 3.1 Substantiv

Dansk

Substantiv

ting fælleskøn

1. en afgrænset fysisk størrelse som kan se og røre ved, genstand, objekt, tingest
2. personlig ejendel
3. noget der kan siges at udgøre en sammenhængende helhed
4. egenskab eller omstændigheder ved nogen eller noget

Bøjning

Ental ubestemt en ting

Ental bestemt tingen

Flertal ubestemt ting

Flertal bestemt tingene

Beslægtede ord og fraser

• alting, biting, brugsting, ingenting, mellemting, småting, tingest, tingslig, tingsliggøre, tingsliggørelse, tingsnavn, uting

Oversættelser

Engelsk: thing (en) Norsk: ting m (no)

Svensk: ting (sv)

Substantiv

ting intetkøn

1. lovgivende forsamling i flere nordiske lande
2. (historisk) forsamling af indflydelsesrige personer som afgjorde retssager og holdt rådslagning

Bøjning

Ental ubestemt et ting

Ental bestemt tinget

Flertal ubestemt ting

Flertal bestemt tingene

Beslægtede ord og fraser

• folketing, herredsting, lagting, landsting, storting, tingbog, tinge, tinghus, tinglyse, tinglysning, tingsret, tingsted, tingsvidne

Oversættelser

Engelsk: thing (en) Norsk: ting m (no)

Svensk: ting (sv)

Norsk

Substantiv

ting m

1. ting

Svensk

Substantiv

ting intetkøn

1. ting