person

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

person fælleskøn

  1. Ordet "person" bruges normalt i én ud af to betydninger:
  • Det kan betegne et enkelt menneske, et individ. Men ordet bør kun med forsigtighed anvendes som synonym for et af disse andre ord. Hvor ordet menneske dækker det fysiske aspekt, tilstedeværelsen af et menneske, så dækker ordet person også over menneskets karakter eller personlighed. Man siger ikke "Jeg mødte et rart menneske", men "Jeg mødte en rar person".
  • Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
  • Ordet "individ" kan f.eks. bruges til at betegne et dyr. Det kan ordet "person" ikke ret godt.

Overordnet kan man anføre, at personbegrebet bestemmer den enkeltes placering inden for et sociokulturelt felt. Denne bestemmelse går tilbage til Lockes distinktion mellem menneske og person, hvor sidstnævnte tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.


Oversættelser

Grammatisk person

I grammatik bruges person til angive forskellige roller i en ytring:

  1. Førsteperson er den eller det som taler. På dansk henviser følgende stedord til førsteperson: jeg, mig, min, mit, mine.
  2. Andenperson er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til andenperson: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres.
  3. Tredjeperson er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredjeperson: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.


Svensk

Substantiv

person

  1. en person

Bøjning

Bøjning af person Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ person personen personer personerna
Genitiv persons personens personers personernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder