land

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk land

Udtale

  • IPA/lan/, [lanˀ]

Substantiv

land n

  1. befolkningsområde der har sin egen regering
  2. de dele af Jordens overflade der ikke er dækket af vand
  3. områder i afstand fra større byer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Område i afstand fra større by


Verbum

land

  1. Imperativ af lande


Engelsk

Substantiv

land

  1. land

Verbum

land

  1. lande

Nederlandsk

Substantiv

land

  1. land

Svensk

Substantiv

land

  1. et land, en nation, en stat, et rige, et fosterland
    Vårt land, vårt land, vårt fosterland, ljud högt, o dyra ord!
  2. (utællelig) land, jord, mark, territorium, fastland; ikke sø/hav eller luft
    gå i land
    färdas till lands
    Det mörknade kring land och hav.
  3. (utællelig) land, jord, mark, lempelig til landbrug; ikke by
    bo på landet
    Och över stad och land i kväll går julens glada bud
  4. et dyrket markstykke, et haveanlæg, kort for trädgårdsland

Bøjning

Bøjning af land 1 Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ land landet länder länderna
Genitiv lands landets länders ländernas
Bøjning af land 2-3 Ental Utællelig
intetkøn Ubestemt Bestemt
Nominativ land landet
Genitiv lands landets
Bøjning af land 4 Ental Flertal
intetkøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ land landet land landen
Genitiv lands landets lands landens

Beslægtede ord og fraser

Kilder