nos

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Polsk 1.1 Substantiv 1.1.1 Bøjning 1.1.2 Beslægtede ord og fraser 1.1.3 Etymologi

Polsk

Substantiv

nos m

1. næse (organ for lugtesansen)
2. næse (evne til at opspore ting)

Bøjning

nos, ~a, ~owi, ~, ~en, ~ie, ~ie; ~y, ~ów, ~om, ~y, ~ami, ~ach, ~y

Beslægtede ord og fraser

• nosowy

Etymologi

Fra indoeuropæisk *nas- ("næsebor") -> germansk: *naso- -> oldnordisk: nos