zozan

Kurdisk

Etymologi

Afledt af çiya.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /zoːˈzʌːn/

Substantiv

zozan (زوزان) hunkøn

1. bjergegn, højslette, plateau

   li deşt u zozanan

   i bjergegne og på sletter

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “زوزان zozan” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 226
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “زُۆزٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 131