zonnig

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Etymologi

zon +‎ -ig

Udtale

Adjektiv

zonnig

  1. solrig, sollys
  2. (billedlig) glad

Bøjning

bøjning positiv komparativ superlativ
uden zonnig zonniger zonnigst
med zonnige zonnigere zonnigste


Kilder

  • zonnig“ i vanDale woordenboek