Spring til indhold

wohnen

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk wonēn.[1]

Udtale

Verbum

wohnen

  1. bo

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
wohn/præteritum: wohnt haben gewohnt wohnend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. wohnen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache