werfen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk werfan.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈvɛrfn̩/

Verbum

  1. at kaste, smide
    Ich werfe Glühbirnen in den Restmüll.
    Jeg kaster elpærer i restavfallet.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
werf/præteritum: warf haben geworfen werfend


Udtryk

  • das Handtuch werfen (at kaste/smide håndklædet i ringen)
  • Perlen vor die Säue werfen (at kaste perler for svin)
  • das Kind mit dem Bade ausschütten (at kaste barnet ud med badevandet)

Kilder

  1. werfen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache