vrede

Dansk

Adjektiv

vrede

1. bestemt form og flertal af vred

Substantiv

vrede fælleskøn

1. stærk følelse som følge af krænkelse, forurettelse eller ondskab

Etymologi

Fra oldnordisk reiði.

Synonymer

• arrigskab, harme

Beslægtede ord og fraser

• vred, vredagtig vredes, vredesudbrud, vredladen

Etymologi

Fra oldnordisk reiði

Oversættelser

Engelsk: anger (en), wrath (en) Fransk: colère (fr) hunkøn Islandsk: reiði (is) hunkøn

Svensk: vrede (sv) Tysk: Zorn (de) hankøn, Wut (de) hunkøn

Nederlandsk

Substantiv

vrede

1. fred

Svensk

Substantiv

vrede fælleskøn

1. vrede

   Vredens druvor (John Steinbeck)

   Vredens druer

Bøjning

Bøjning af vrede	Ental		Utællelig
Common	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	vrede	vreden
Genitiv	vredes	vredens

Beslægtede ord og fraser

• vredesdom
• vredesmod
• vredesskål
• vredesutbrott
• vredgad
• vredgas

Synonymer

• förbittring
• ilska

Kilder

• vrede i Svenska Akademiens ordbok