vindur

Færøsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈvɪntʊɹ/

Substantiv

vindur hankøn

1. vind

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	vindur	vindurin	vindar	vindarnir
Akkusativ	vind	vindin	vindar	vindarnar
Dativ	vindi	vindinum	vindum	vindunum
Genitiv	vinds	vindsins	vinda	vindanna

Etymologi

Fra oldnordisk vindr.

Kilder

vinduri Føroysk orðabók

Islandsk

Substantiv

vindur hankøn

1. vind

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	vindur	vindurinn	vindar	vindarnir
Akkusativ	vind	vindinn	vinda	vindana
Dativ	vindi	vindinum	vindum	vindunum
Genitiv	vinds	vindsins	vinda	vindanna

Etymologi

Fra oldnordisk vindr.