Spring til indhold

vindur

Fra Wiktionary

Færøsk

Udtale

Substantiv

vindur hankøn

  1. vind

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ vindur vindurin vindar vindarnir
Akkusativ vind vindin vindar vindarnar
Dativ vindi vindinum vindum vindunum
Genitiv vinds vindsins vinda vindanna

Etymologi

Fra oldnordisk vindr.

Kilder

vinduri Føroysk orðabók


Islandsk

Substantiv

vindur hankøn

  1. vind

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ vindur vindurinn vindar vindarnir
Akkusativ vind vindinn vinda vindana
Dativ vindi vindinum vindum vindunum
Genitiv vinds vindsins vinda vindanna

Etymologi

Fra oldnordisk vindr.