vinden

Dansk

Substantiv

vinden fælleskøn

1. Ental bestemt form af vind.

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /vɪndə(n)/

Verbum

vinden

1. at finde

Bøjning

Lang tillægsform	vindend
Førnutid	hebben gevonden
Bydemåde	vind(t)
	ik	jij/je, u	hij, zij/ze, het	wij/we, jullie, zij/ze
Nutid	vind	vindt	vindt	vinden
Datid	vond	vond	vond	vonden

Beslægtede ord og fraser

• aardig vinden

Kilder

• „vinden“ i vanDale woordenboek