vinden

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

vinden fælleskøn

  1. Ental bestemt form af vind.


Nederlandsk

Udtale

Verbum

vinden

  1. at finde

Bøjning

Lang tillægsform vindend
Førnutid hebben gevonden
Bydemåde vind(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid vind vindt vindt vinden
Datid vond vond vond vonden

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  • vinden“ i vanDale woordenboek