verheiratet

Tysk

Etymologi

Perfektum participium passiv af verheiraten.

Udtale

• IPA: (hjælp) /fɛɐ̯haɪ̯raːtət/

Adjektiv

positiv		komparativ		superlativ
verheiratet		-		-

verheiratet

1. gift

Kilder

Se også

• ledig
• geschieden
• verwitwet