Spring til indhold

vær

Fra Wiktionary

Dansk

Verbum

vær

  1. imperativ af være


Norsk bokmål

Etymologi

Fra oldnordisk veðr

Udtale

Substantiv

vær intetkøn (nynorsk: vêr)

  1. vejr

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt
et vær
Ental bestemt
været
Flertal ubestemt
-
Flertal bestemt
-

Kilder

  • «vær» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
  • «vær» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka