våben

Danmarks historisk rigsvåben, i Rosenborg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vápn.

Substantiv

våben intetkøn

1. En redskab, beregnet til at forårsage død eller ødelæggelse på en fjende eller et bytte.
2. Et heraldisk mærke på en slægt, kommune, land, osv.

Bøjning

Ental ubestemt et våben

Ental bestemt våbnet

Flertal ubestemt våben

Flertal bestemt våbnene

Beslægtede ord og fraser

Redskab

• hugvåben
• håndvåben
• skydevåben
• slagvåben
• stikvåben
• stødvåben

Mærke

• våbenskjold

Oversættelser

Redskab

Engelsk: weapon (en) Fransk: arme (fr) Færøsk: vápn (fo) Georgisk: იარაღი (ka) Græsk: όπλο (el) Islandsk: vopn (is) Italiensk: arma (it) Kurdisk: çek (ku) hankøn

Latin: arma (la) intetkøn flertal Nederlandsk: wapen (nl) Portugisisk: arma (pt) Russisk: оружие (ru) Spansk: arma (es) hunkøn Svensk: vapen (sv) intetkøn Tyrkisk: silah (tr) Tysk: Waffe (de)

Kilder

• "våben" i Den Danske Ordbog