upheaval

Engelsk

Substantiv

upheaval (flertal upheavals)

1. omvæltning
2. kaos
3. (geologi) landhævning
4. niveauforskydning

Kilder

• „upheaval“ i Oxford Dictionaries
• „[ ]“ i Ordbogen.com
• „[ ]“ i Oxford Learner's Dictionaries, Oxford University Press
• „[ ]“ i Cambridge Dictionary, Cambridge University Press
• „[ ]“ i Merriam-Webster.com
• „[ ]“ i TheFreeDictionary.com